søndag den 23. december 2007

A F S L A P N I N G - vi er helt alene her

23. december - lille juleaften. Specielt Anna er meget nervøs for juleaften - og gaverne. Og vi må desværre nok erkende at det bliver så som så med gaverne. Så dem må de have til gode. Vi må se om vi kan finde andre ting i Saigon, Hué eller Hanoi. Eller måske Canton på vej hjem til Danmark.

Idag brugte vi det meste af dagen på afslapning ved poolen og stranden. Det var dejligt ikke at lave noget som helst.


Sidst på eftermiddagen tog vi ind til Quy Nhon by - og vi kunne konstatere at vi er off the beaten track - og det så det rykker. Vi så ialt fire vesterlændinge i en by på 250.000 - heraf den ene en café ejer, Barbara, som hjalp os med at arrangere en tur 1. juledag, Kiwi Connection. Vi forsøgte at købe et juletræ - men måtte nøjes med limstift, lidt papir og nogle jule-guierlander som jeg vil forsøge at lave til et juletræ.


I aften vil vi så klippe lidt julestads og slappe af på værelset.

På trip-advisor havde vi læst om Quy Nhon som fremtidens Nha Trang, dvs et rigtigt spændende feriested med resorts etc. Det tvivler vi rigtigt, rigtigt meget på. Her er absolut ingenting at gøre - hvilket egentlig er ok over julen - men det bliver rart at komme videre.

Ingen kommentarer: