tirsdag den 18. december 2007

Cat Ba - Hanoi - tog

Vi stod op og efter morgenmaden gik en tur på stranden hvor børnene spillede beach volley. Vi var de eneste turister - bortset fra en lille gruppe kinesere som fik poserede for kameraet - en anderledes oplevelse. Derefter tilbage til Cat Ba hvor vi bor på Cat Ba Princes Hotel - et dejligt hotel hvor de har adskilt turisterne - kineserne i een restaurant og vesterlændingene i en anden. Kineserne larmer meget - rigtigt meget.

Frokosten blev indtaget på en restaurant på kajen. Vi fik bestilt vestligt mad - pizza, pandekager mv - hvilket resulterede i en meget høj regning og relativ ringe mad. Vi må konstatere at ris nok bliver hovedingrediensen i vores mad de næste 3 uger. Men kombineret med forårsruller, kylling i ingefær mv er det heller ikke noget dårligt bytte.

Frugtjuices har vi forresten ikke talt så meget om. Man kan vælge mellem alverdens frugter, mango, papaya, appelsin, banan, melon, citron, og selvfølgelig mixed. De smager alle fantastisk - og koster mellem 6.000 og 10.000 Dong - eller DKK 2-3.


Inden afgang fra Cat Ba købte vi frimærker til vores postkost og vi faldt over et lidt anderledes verdenskort som I kan se et udsnit af herunder.
Noget mangler - men hvad? Bemærk også den excellente sejlvej fra Asien til Europa - Suez kanalen er blevet udvidet.

Vietnameserne er rimelig gode til at gøre sig forståelige på engelsk - omend stavningen engang imellem driller.



Efter frokost gik turen tilbage til Hanoi med bus, hydrofoil og igen bus. Havnen i Ha Pong, den største i det nordlige Vietnam er meget stor, hvilket ikke helt fremgår ad landgangen.


Den videre tur til Hanoi viste sig at være en bus for lokale vietnamesere som stoppede undervejs og tog folk med. Hermed blev vi flere erfaringer rigere.

For det første er begrebet en "spøgelsesbilist" blevet tydeliggjort af trafikken hernede. På et tidspunkt skulle vi samle folk op på det lokale bus-kontor, som lå ved krydset. Da kontoret var i den venstre side af vejen skråede bussen bare over vejen og holdt - modsat kørebanen. Da vi skulle igang igen holdt folk for rødt på den anden side af vejen og startede samtidig med os. Vi kørte mod hinanden - men da vores bus havde det største horn måtte de andre vige og give os pladsen. Iøvrigt foretages overhalinger på samme måde - hornen i bund og over fuldt-optrukne linier er det nemmeste - med mindre der kommer en større bil/bus mod dig - så må du pænt vige!

Omend bussen var lokal var udstyret i top. Der var aircondition, som traditionen tro var tændt omend temperaturen udenfor
ikke var meget over de 20 grader. Heldigvis var vi forberedte med flees-trøjer og kunne dermed bedre stå imod de ca 15 grader indenfor.

Underholdning skal der også være. Kinesisk TV er tilsyneladende i høj kurs - så vi kunne se et kinesisk musik-grand-prix med sang og underholdning. Det må være en forsmag på hvad der sker når Kina melder sin ankomst i det Europæiske musik-grand-prix.

Vi ankom planmæssigt til Hanoi - præcis fire timer efter afgang fra Cat Ba. Imponerende. Punktlighed er tydeligvis en dyd hernede. Fra busstationen tog vi en taxi til vores hotel - Hanoi Paradise - som viste sig at være et paradis - ihvertfald for børnene. Da vi skal videre med toget kl 11 iaften fra stationen havde vi 5 timer i Hanoi. Vi forsøgte at få billetter til vanddukketeatret - desværre for sent. Istedet spugrte vi om vi måtte bruge hotellets pool - og personalets venlighed overraskede os igen. Vi fik rene håndklæder, kaffe og børnene svømmede i en time i poolen inden vi besluttede os for at drage ud i Hanoi for at få aftensmad.


Vi studere bl.a. priserne i rejsebureauerne - og der var faktisk ikke forskel på priserne fra Danmark til Vietnam. En flybillet fra Ha Pong (på fastlandet tæt ved Cat Ba) til Ho Chi Mihn City (Saigon) koster 150.000 Dong - eller knap DKK 500. Jeg tror faktisk vi betalte en smule mindre for den samme strækning!

Aftenen gik med en tur rundt i Hanoi - bl.a. i cykeltaxi.



Kl 11 om aftenen afgik genforeningsekspressen fra Hanoi station mod Saigon - en tur som tager ca 1½ dag. Vi skulle heldigvis kun 1/3 af vejen - en tur på godt 14 timer. Togene i Vietnam kører ikke hurtigt - ca samme hastighed som et kystbanetog - 40-50 km/t.


Da vi kom ombord på toget var alle trætte - men spændingen og det fremmede gjorde at Anna og Sofie ikke kunne sove men der er intet som en god film - et afsnit i Jul i Valhal - ikke kan løse.

Ingen kommentarer: