torsdag den 27. december 2007

Cu Chi tunnellerne, Majestic Hotel og Saigon by night

En særdeles begivenhedsrig dag. Vores guide ankom som aftalt til vores hotel kl 8:30 - med motorcykeltaxi hvilket Anna og Sofie fandt interessant. Derefter afgik vores bus til Cu Chi ca 70 km nord for Saigon. Pga trafikken tog turen næsten 2 timer.

Lotte var fra starten skeptisk hvad Cu Chi tunnellerne angår. Hun mente jeg ville være den eneste som fandt det interessant. Det endte dog med at vi alle fire fandt turen spændende.

Det startede med at vi fik forevist en original indgang til tunnellerne. Det skal siges at der ialt var ca 200 km tunneller (længden afhænger en del af hvem man spørger) og der skulle angiveligt have boet op til 16.000 mennersker under jorden. Hvordan de er blevet overtalt til blot at kravle ind i tunnellerne er utroligt.

Her ser i først Sofie ved indgangen til en af de originale tunneller. Indgangen er det i ser foran hendes blå sko. Normalt var det dækket af blade.

Her er Sofie så kravlet ned i hullet...

og Anne fulgte efter...

Som I kan se er der ikke plads til voksne. Faktisk var indgangene små for at amerikanerne ikke kunne komme ind. Og hvis de kom ind var der flere steder i hulerne så lavt at man ville sidde fast hvis man forsøgte at kravle igennem. Det kan få klaustrofobien igang blot at tænke på det.

Heldigvis for alle os turister har de udviddet indgangen til tunnellerne - og iøvrigt gravet dem ca 30 cm dybere. Så her er Morten på vej ned af turist-indgangen:

Og her ser i så Anna og Sofie i tunnellerne:

Og de kom også op igen.


Den del af turen var bestemt ikke for sarte sjæle. Og tanken om at tunnellerne var blevet gjort større for os turister fik det til at løbe koldt ned af ryggen på os. Nede i tunnellerne var der utroligt fugtigt og varmt. Over jorden var temperaturen idag vel de 25-30 grader - under jorden var den på mindst 30 grader med 100% luftfugtighed. Tænkt at skulle opholde sig dernede i flere år. Absolut utænkeligt.

Da amerikanerne naturligvis gerne ville Viet Cong til livs, og her specielt få ram på Cu Chi tunnellerne som de vidste eksisterede men ikke kunne få ødelagt, var området free zone for at droppe eventuelle overskydende bomber som bombeflyene ikke var kommet af med på andre togter. Så der er en del huller i jorden. Her står vi fx i hullet fra en bombe kastet af et B52 bombefly.


Og så fik Morten lov til at skyde med en AK47 riffel, og vi fik da også en enkel souvenir med. Man kunne også vælge at skyde med maskingeværer, pistoler og andet - men børnene kunne desværre ikke få lov til at prøve.


Læs mere om Cu Chi på denne hjemmeside eller på Wikipedia.

Derefter gik turen tilbage til Saigon. Og så må det være på tide med en opdatering på gårdsdagens krise. Vi kom tilbage til hotellet og gik igang med overvejelserne. Skulle vi fx tage et værelse som dette...














til den nette som af US$ 995 pr nat - eller blive hvor vi var. Sofie var villig til at ofte sine lommepenge (jeg tvivler dog på at hun vil være enig i den disposition når hun bliver teenager - den gang i Saigon brugte du ...).

Det endte med at vi valgte at blive på vores hotel - og blot flytte til et værelse på 9. sal. Jeg forsøgte at forklare at værelset var langt bedre end det hotel vi havde boet på i Athen i sommer - omend det argument ikke blev vel modtaget.

Som kompensation tog vi dog til Majestic hotel i Saigon og spiste frokost og benyttede deres pool-faciliteter - for at mærke lidt af suset.

















Efter 3 timer på Majestic gik vi en tur rundt i byen. Saigon by Night er en spektakulær oplevelse med lys overalt, på huse, i gadelygter, over veje mv.



Efter aftensmad på en lokal restaurant gik vi på natmarkedet - hvilket let kan være en prøvelse for en mand. Udbuddet af dame-sko ville imponere selv Imelda Marcus.


Imorgen tidlig kl 7:00 går turen til Mekong deltaet i tre dage - og om blot 5½ time skal vi op så jeg vil sige godnat.

Ingen kommentarer: