Regn - grønt - kanon hotel

Vejret er desværre ikke det bedste. Heldigvis er forecast for idag let regn - i nat var der skybrud og så kommer der regn. Vi håber på enkelte opklaringer.


På vej til morgenmaden kommer vi forbi poolen - som iøvrigt ligger i en forsænkning mellem husene.


Og i poolen kom vi!



Et varmt bad i vores bad skader jo heller ikke...




Efter en tur i poolen gik turen til Kejserens palads:





Det kommer til at tage uger når vi kommer hjem at få børnene til at føle sig bare nogenlunde normale efter 3 uger i Vietnam. De tror de er kejserinder - måske en kombination af forældrenes og de lokales opmærksomhed.

Gallamiddagen på hotellet bestod jfr Sofie af ikke mindre end 30 retter - det var meget vietnamesisk og smagte godt - dog ikke det bedste for et par børneganer.


Ventetiden til nytåret blev bl.a. brugt på et par spil pool. Anna og Sofie er efterhånden blevet et par hajer.

Flydende marked i Can Tho - og en laaaaaaaaang rejse

Dagen startede med at besøge det flydende marked i Can Tho. Sofie købte en vandmelon - som vi endte med at betale overpris for. Men pigen vi handlede med lavede en glimrende performance og spillede forudrettet over prisen og brokkede sig højlidt - med et smil på læben.




Fællesantenne er ikke noget man kender til her...


Derefter gik turen til Saigon og videre med fly til Hué. Undervejs fik vi frokost - og sticky rice. Damen kom ind med hvad der mindere om et strudseæg, klippede det i stykket og kaldte det sticky rice. Det var en slags ris-kager med sukker - og smagte rigtigt godt.

Det var en lang tur - vi tog fra Can Tho kl 11 imorges og ankom kl 9 om aftenen her på Pilgrimage Village i Hué. Omgivelserne virker meget smukke - men da det er mørkt er det svært at se. Vi glæder os derfor naturligvis til at vågne op imorgen tidlig og se hotellet og byen. Vi har en Honeymoon Pool Hut med privat pool, og det er et privat hus med en flot udsigt.



Sofie var træt - men insisterede på at lave sofaen som i kan se ovenfor om til en krybbe - og så faldt hun i søvn.

Bryllup - ønsket om at vise noget frem...

Ønsket om at vise noget frem for turisterne fører ikke altid til det bedste resultat. Vi har købt den samme tur som Marco Polo Tours bruger for deres Vietnam rundrejser, men desværre var der idag ikke så meget at se - og 1½ time i bil hver vej for at se et støvet lille museum og et tempel var meget svært at se fidusen i. Men sådan er det jo første gang man besøger et land. Vi besøgte Soc Trang ca 60 km fra Can Tho - heldigvis var vejene gode så turen tog kun 1½ time :-).

Det bedste var dagens frokost hvor vi spise i en restaurant hvor der samtidig blev afholdt bryllup. Til et vietnamesisk bryllup deltager 100-200 personer, der er live-musik og efter 2-3 taler siger brudgommen let's party og så er det meget livligt. Var kom omkring det tidspunkt de sluttede på, og mødte brudeparret og brudens søstre og kusiner. De henvendte sig til børnene, gav dem balloner, og endte med at spørge mig om vi ville tage et billede af dem alle sammen.



Så alt i alt var det nok alligevel køreturen værd. Vores bil er så stor at børnene har hver 3 sæder at sove på - så de ligger ned det meste af vejen.

Vi brugte lige 5 minutter mens vi ventede på bilen til at tage billeder af de forbipasserende cykler. Hvad synes du?









Handelen foregår overalt - her en gadehandler som handler med - tja....


Om eftermiddagen gik vi en kort tur i Can Tho - og oplevede dragerne ved et kinesisk bryllup. Klik nedenfor og I kan se videoen fra YouTube.

Mekong deltaet - Can Tho

Lotte's pensionsopsparing har fundet nye veje - vi bliver rige på vores gamle dage...


Idag gik turen så til Mekong flodens delta


Ved frokost insisterede Anna på også at ville holde den 50 kg tunge Python slange - heldigvis var vores guide villig til at give en hånd med.





Efter dramaet med hotellet i Saigon valgte vi at opgradere vores værelse - igen til en Suite. Det blev så Golf Suite på Golf Hotel i Can Tho. Her er ikke mindre end to separate soveværelser og bad, samt en fælles stue. Prisen for opgraderingen var blot 500 kr/nat - så penge var godt givet ud.

Cu Chi tunnellerne, Majestic Hotel og Saigon by night

En særdeles begivenhedsrig dag. Vores guide ankom som aftalt til vores hotel kl 8:30 - med motorcykeltaxi hvilket Anna og Sofie fandt interessant. Derefter afgik vores bus til Cu Chi ca 70 km nord for Saigon. Pga trafikken tog turen næsten 2 timer.

Lotte var fra starten skeptisk hvad Cu Chi tunnellerne angår. Hun mente jeg ville være den eneste som fandt det interessant. Det endte dog med at vi alle fire fandt turen spændende.

Det startede med at vi fik forevist en original indgang til tunnellerne. Det skal siges at der ialt var ca 200 km tunneller (længden afhænger en del af hvem man spørger) og der skulle angiveligt have boet op til 16.000 mennersker under jorden. Hvordan de er blevet overtalt til blot at kravle ind i tunnellerne er utroligt.

Her ser i først Sofie ved indgangen til en af de originale tunneller. Indgangen er det i ser foran hendes blå sko. Normalt var det dækket af blade.

Her er Sofie så kravlet ned i hullet...

og Anne fulgte efter...

Som I kan se er der ikke plads til voksne. Faktisk var indgangene små for at amerikanerne ikke kunne komme ind. Og hvis de kom ind var der flere steder i hulerne så lavt at man ville sidde fast hvis man forsøgte at kravle igennem. Det kan få klaustrofobien igang blot at tænke på det.

Heldigvis for alle os turister har de udviddet indgangen til tunnellerne - og iøvrigt gravet dem ca 30 cm dybere. Så her er Morten på vej ned af turist-indgangen:

Og her ser i så Anna og Sofie i tunnellerne:

Og de kom også op igen.


Den del af turen var bestemt ikke for sarte sjæle. Og tanken om at tunnellerne var blevet gjort større for os turister fik det til at løbe koldt ned af ryggen på os. Nede i tunnellerne var der utroligt fugtigt og varmt. Over jorden var temperaturen idag vel de 25-30 grader - under jorden var den på mindst 30 grader med 100% luftfugtighed. Tænkt at skulle opholde sig dernede i flere år. Absolut utænkeligt.

Da amerikanerne naturligvis gerne ville Viet Cong til livs, og her specielt få ram på Cu Chi tunnellerne som de vidste eksisterede men ikke kunne få ødelagt, var området free zone for at droppe eventuelle overskydende bomber som bombeflyene ikke var kommet af med på andre togter. Så der er en del huller i jorden. Her står vi fx i hullet fra en bombe kastet af et B52 bombefly.


Og så fik Morten lov til at skyde med en AK47 riffel, og vi fik da også en enkel souvenir med. Man kunne også vælge at skyde med maskingeværer, pistoler og andet - men børnene kunne desværre ikke få lov til at prøve.


Læs mere om Cu Chi på denne hjemmeside eller på Wikipedia.

Derefter gik turen tilbage til Saigon. Og så må det være på tide med en opdatering på gårdsdagens krise. Vi kom tilbage til hotellet og gik igang med overvejelserne. Skulle vi fx tage et værelse som dette...




til den nette som af US$ 995 pr nat - eller blive hvor vi var. Sofie var villig til at ofte sine lommepenge (jeg tvivler dog på at hun vil være enig i den disposition når hun bliver teenager - den gang i Saigon brugte du ...).

Det endte med at vi valgte at blive på vores hotel - og blot flytte til et værelse på 9. sal. Jeg forsøgte at forklare at værelset var langt bedre end det hotel vi havde boet på i Athen i sommer - omend det argument ikke blev vel modtaget.

Som kompensation tog vi dog til Majestic hotel i Saigon og spiste frokost og benyttede deres pool-faciliteter - for at mærke lidt af suset.

Efter 3 timer på Majestic gik vi en tur rundt i byen. Saigon by Night er en spektakulær oplevelse med lys overalt, på huse, i gadelygter, over veje mv.

Efter aftensmad på en lokal restaurant gik vi på natmarkedet - hvilket let kan være en prøvelse for en mand. Udbuddet af dame-sko ville imponere selv Imelda Marcus.


Imorgen tidlig kl 7:00 går turen til Mekong deltaet i tre dage - og om blot 5½ time skal vi op så jeg vil sige godnat.